av Peter Pavels Hielm
Ved Jomfrue Petrea Oleas Crøgers Død
Helliget
Den Forevigedes sørgende FaderTimen slog - den Ædles Hjerte brast - Herren vinkede og Ungdom døde!
Det er Forsyn - intet Terningkast - Naar I stridende Afvexling møde:
Glædens Hymner - Gravens Sørgeqvad - Kan sig Støvet vel mod Kraften væbne?
Nei! thi hist paa Evighedens Blad Nedskrev Almagtshaanden Støvets Skjæbne.O Forklarede! jeg din Ungdomsven, Tidlig saae din Aand saa lys og moden;
Men den svage Jordkraft visned' hen: Dødens Orm laae slynget trindt om Roden.
Du var ingen Rose Lue=rød; Lillie=bleeg Du stod i Blomsterhaven,
Veemodstaaren flyder ved din Død - Venskabsaande vifter over Graven.Døde Pige! ja din Lod er skjøn - Uforstyrret gjennem Evigheder -
Der Du nyder Smerters Taalmods Løn, Som Algodheds Fader Dig bereder
Nu fra jordisk Kummer løst Du er; Frie for Taarer, Smerter, Lidenskaber -
Længsler, Sorg og Savn ei findes der - Hvor din Aand sig i Forundring taber.Mørke Varsler: Troskabs=Haand blev kold; Matheds dunkle Perler Panden væde -
Da som Dødens ravende Herold - Hyllet ind i Gravnats Vinterklæde,
Kommet var dit store Øieblik - Livets Dør ved Dødens Haand tillukkes,
Men til lysere Paulun Du gik, Der hvor Aande-Lyset aldrig slukkes.Menneske! hvad er din Vandring her? Trængsler, Sorg, Gjenvordigheder, Møie.
Savn af dem, der var dit Hjerte kjær; Qval i Sjelen - Taarer i dit Øie,
Held for Dig, som end i Vaarens Tid - Kaldet blev - forklarede Veninde!
Førend Høstens Mulm Du skued' - did, Hvor Serapher Glædens Krandse binde!Pigens Fader! Du hvis indre Fred - Herren bød saa haardt at saaret blive,
O! at jeg fra Sydens Blomsterbed Kunde Dig en mere pragtfuld give!
I mit Hjerte brød jeg Lillien af - Rosen rødmer ikkun for den Glade -
Plant den venlig paa din Datters Grav, præg mit Navn paa et af Blomstens Blade.Med sandt Venskabs inderlige Deeltagelse af
P(avels) Hielm
Hitterdal den 1ste Februar 1818.
Herunder hvile de jordiske Levninger
(Oslo Intelligentssedler 15/2 1818)